Sunday, February 04, 2007

Nytårsmenuen 2006

En lækker 4 retters menu med starters, 2 forretter og 1 hovedret, hertil Cava, hvidvin og rødvin. Vi var 4 mennesker

Starters

Brødstænger med artiskokcreme
Stykker af manchego ost

Forret 1:

Dampede kammuslinger med ingefær og citrongræs

Forret 2:

Gulerødssuppe med grillet laks

Hovedret:

Saltindbagt oksemørbrad med små bagte kartofler med persillepesto, selleri remoulade og rødløgs marmelade

----------------------------------------------
Hele menuen var godt afstemt i forhold til hinanden synes jeg og tilberedningen af de forskellige ting kunne forberedes inden middagen, så man ikke stresser rundt imellem serveringerne. Jeg vil dog have byttet om på de 2 forretter da suppen er meget fed og cremet og kammuslingerne meget krydrede og stærke. Dette synes jeg også passede bedst i forhold til rækkefølgen af vinene. Aftenens vindere var helt sikkert den salt indbagte oksemørbrad. Det er en perfekt måde at tilberede mørbrad på! Også selleriremoulade er rigtig rigtig lækkert. Kammuslinger har ikke så meget smag, så den dampe lage jeg brugte stod rigtig godt til den. Gulerødssuppen er vild god, omend bliver meget fed, så man skal ikke have alt for meget af den.

Her følger opskrifter:

----------------------------------------------

Starter: En super hurtig og nem artiskok creme som smager vidunderligt. Kan også bruges som tilbehør til supper eller tapasretter. Specielt Parmaskinke passer den godt til.

Parmesan creme:

Et glas grillede artiskoker
ca. 50 g. frisk revet parmesan
1 lille bæger creme fraice
1 fed hvidløg

Blend alle ingredienser så det bliver til en lind creme. Drys med lidt revet parmesan til pynt

----------------------------------------------

Forret 1

4-8 store kammuslinger a ca. 50 g.
2 stilke citrongræs
2-3 tsk. skrællet revet ingefær
1/2-1 finthakke stærk rød chili
1 finthakket fed hvidløg
2 spsk jordnødde olie
3 spsk. sake
2 spsk. fishsauce

Bland strimlet citrængræs med ingefær, chili, hvidløg, olie, sake og lad blandingen trække 1/2 time.

Smør et fad med smør og placer kammuslingerne i det og kome lidt marinade på hver musling, dæk fadet med sølvpapir og damp i ovn 12 min. ved 175. Jeg serverede den på et leje af babyspinatblade vendt i balsamico og med flager af soltørrede tomater.

----------------------------------------------

Forret 2:


3 gulerødder
1 bagekartoffel
2 skalotteløg
2 fed hvidløg
½ dl. olivenolie
1 spsk. stødt spidskommen
½ l. appelsinjuice
½ l. hønsefond (prøv den de sælger hos brdr. koch)
1 knivspids safran
50 g. smør
½ dl. jordnøddeolie
300 g. laksefilet uden skind og ben
2 spsk. letpisket fløde
1/8 bundt kørvel

Grøntsagerne skrælles, pilles, hakkes groft og sorteres i olivenolie til det er gyldent. Spidskommen, appelsinjuice, hønsefond og safran tilsættes og det simrer til grøntsagerne er helt møre. Suppen blendes til en glat konsistens sammen med smør og jordnøddeolie, smages til med salt og peber og sigtes fint.
Laksen skæres i 4 lige store stykker, pensles let med lidt olivenolie og krydres med salt og peber.
Anretning: Grillpanden varmes godt op og laksen steges 1½ min. på hver side og lægges herefter i bunden af en dyb tallerken. Suppen varmes op og skummes med en stavblender. Denne kommes rundt om laksen sammen med den letpiskede fløde og den hakkede kørvel.

----------------------------------------------

Hovedret:

saltdej

300 g fint salt
300 g hvedemel
2 dl. vand
2 spsk vindruekerne olie

Bland salt og hvedemel sammen. Tilsøt vand og olie og ælt dejen godt. Rul den ud til en plade (ca. 30 x 40)

Oksemørbrad

750 g. oksemørbrad
25 g smør
1 tsk tørret rosmarin
1 dl. hakket persille
friskkværnet peber

brun kødet i smøret og placer oksemørbraden midt på dejen. rist urter og læg over mørbraden og drys med peber. Luk dejen om stegen. (stegen skal først i dejen når den skal i ovnen ellers bliver den for salt)

bag ca. 25 min ved 225 grader.

Skær kappen af og smid den ud, den kan ikke spises.

Kartofler med pesto

1 bakke babykartofler
havsalt
rosmarin
pinjekerner
parmesan
olivenolie
persille
hvidløg

Bag kartoflerne i ovnen ved 200 c' i ca 40 min.

lav en pesto i en morter med resten af ingredienserne. Læg en klat ovenpå kartoflerne ved servering.

Selleri remoulade:

1/2 sellerihovede - groft revet
spilkogende vand med 2 spsk eddike
1 pose hjemmelavet mayonaise
1 lille glas kapers
1 liter fromage frais
bredbladet persille
salt
peber
citron

Revet selleri koges i et kvarters tid i vand med eddike, hældes i et dørslag, drypper af og afkøles. Bland en dressing med mayo, fromage frais, hakket persille, hakkede kapers, salt, peber og citron. put dressing i afkølet selleri (ikke omvendt da dressing portionen nok er lidt for stor til mængden af selleri)


Rødløgs marmelade

4 rødløg i 8 både hver
1/dl balsamico
3/4 dl. rørsukker
salt peber

Brun løg i olie, tilsæt balsamico og brus af, tilsæt sukker og lad det simre for lav varme indtil det er marmeladeagtig (ca. 1 time). smag til med lidt peber og salt. Kan spises både koldt og varmt
----------------------------------------------