Wednesday, September 20, 2006

Tapas Menu - En aften i Spanien

Det spanske køkken har fascineret mig længe. Specielt deres tapaskultur, med diverse småretter man kombinerer på kryds og tværs. Sidste år var jeg i Barcelona og har lige siden gået og tænkt på at lave en rigtig god tapas menu med alt hvad det indebærer. Det blev endelig til noget her fornylig, da jeg havde inviteret et lille selskab til tapas.

Menuen var tænkt udfra at der var et par forretstapas (fisk), hovedrets-tapas (kød og ost) og dessert (frugt og ost) - hertil serveret champagne som starter og hvidvin, øl og hvid sherry under maden (alt efter hvad man havde lyst til)

Menuen var følgende:

Forret

Hvidvinsdampede muslinger
Hvidløgsrejer

Hovedret

hvidløgschampignoner
patatas bravas (kartofler og bacon(ovnbagt)
chili manchego
chorizo i cider

Dessert

Bagte figner med Parmaskinke og gorgonzola
Artiskokbunde med gede ost

Tilbehør

mynte og chiliagurk
bønnemos
Godt brød med hvidløg, olivenolie, tomat og havsalt

------------------------------------------------------------------

Forretterne var begge skaldyr. De lækre hvidvinsdampede muslinger passede godt sammen med den stærke og mere krydrede tapas klassiker: De store hvidløgsrejer! Og så er det en meget fin start på en stor menu, fordi man reelt ikke spiser så meget som man tror når man spiser muslinger.

Hovedretterne var enten lavet på forhånd, tog 10 min. at lave, fordi alt var gjort klar, eller havde stået og simret i ovnen mens vi spise forretterne. Den store overraskelse var Chorizo En Cidra som virkelig var en smagfuld oplevelse. En pragtfuld krydret lage komplimenterede den stærke pølse. Den stod rigtig godt sammen med "Patatas Bravas" og hvidløgschampignonerne, omend det er en meget krydret og salt oplevelse, som kræver masser af vand og vin eller øl. Den store skuffelse var den ellers lækre Manchego ost som havde ligget i chililage, men det havde ikke gjort meget for osten. Tværtimod var den meget mere delikat uden lagen. For det er en pragtfuld (men dyr) ost"

Desserterne var forberedt på forhånd og skulle lige en hurtig tur i ovnen. Gorgonzola, figen og lufttørret skinke er en lille lækkerbidsken og står godt overfor gedeost og artiskok, som en lille afslutning på en stor tapasaften.

Spaniolerne drikker sherry til maden, og det gjorde vi også. Det er nok et spørgsmål om smag og behag, men jeg foretrak vin og øl, og ville så hellere have haft en god portvin til desserten.

Herunder følger opskrifterne:
--------------------------------------
Hvidvinsdampede muslinger

1 kg blåmuslinger
et par skalotteløg, i skiver
3 grofthakket hvidløg
1 spsk olivenolie
2 dl. hvidvin
salt og peber
Persille til drys

Skyl og skrub muslinger et par gange, hiv skægget ud af muslingerne, kasser dem der er åbne, steg løg og hvidløg og tilsæt vin, peber og salt og lad det simre i 1/2 time, tilsæt muslinger til lagen og damp dem under låg i i 4-6 min. til de har åbnet sig, vend dem et par gange undervejs forsigtigt, kasser dem som ikke har åbnet sig, drys med persille ved servering

--------------------------------------
Hvidløgsrejer

Store rejer (jeg bruge wanamei rejer)
smør
olie
3 fed knust hvidløg
1 par chili, hakket
paprika

steg rejer i smør og olie sammen med hvidløg, chili, drys med paprika og persille til sidst
--------------------------------------
Hvidløgschampignoner

75 gr smør
750 gr champignoner
citron
3-4 fed hvidløg
persille

Rist champignon hele med smør og knust hvidløg, pres citron drys med persille til sidst
--------------------------------------
Patatas bravas (kartofler og bacon(ovnbagt)

60 ml olivenolie
8 mellemstore kartofler, pillet og skåret i terninger
2 løg, hakket
en chili, hakket
1 pakke bacon i tern
et par hvidløgsfed, finthakket

Bland det hele i et fad og bag i ovnen ved 150 c grader i til det er mørt (ca. 1 time)
--------------------------------------
Chili manchego

6 chilipebre (røde) uden kerner, hakket
250 ml olivenoliesalt og peber
400 gr manchego-ost

Blend chili og olivenolie, smag til m salt og peber, skær osten i små firkanter, hæld olivenolien over osten og lad den trække i mindst to timer.
--------------------------------------
Chorizo i cider

3 spsk olivenolie
1 lille finthakket løg
1,5 tsk paprika
1.25 dl. alkoholholdig cider
0,5 dl hønse boullion1 laurbærblad
300 chorizo, skæret i skiver på skrå
2 tsk. sherryeddike
hakket persille

Steg chorizo,løg og paprika, tilsæt cider, bouillon og laurbærblad og kog op til saucen er kogt lidt ind, rør sherryeddike og persille i
--------------------------------------
Bagte figner med Parmaskinke og gorgonzola

1 spsk. balsamico
2 spsk. olivenolie
3 friske figner
50 g. gorgonzola
6 skiver parmaskinke

rør balsamico og olivenolie sammen, skær fignerne i kvarte, læg lidt gorgonzola på hver figen og dryp med olie/eddike blandingen, vikl en halv skive skinke omkring og bag i ovn i 5 min. ved 180 g
--------------------------------------
Artiskokbunde med gede ost

100 g blød gedeost
1 spsk paprika
1 chili
12 små artiskok bunde fra dåse
peber

rør gedeost med paprika og chili, rist artiskok bunde kort tid på pande, smør artiskokbunde med gedeost og drys med peber.
--------------------------------------
Mynte og chiliagurk


1 agurk
1 bøftomat
hvidløg
et bundt mynte
1 lille bæger youghurt naturel
1 lille bæger creme fraiche
1 tsk kommen
2 røde chilipebre, uden frø skåret i små stykker
salt og peber

Bland det hele sammen i en skål

--------------------------------------
Bønnemos

5 fed hvidløg
3 røde chilipebre
3 dl olivenolie
et lille bundt frisk rosmarin
2 dåser hvide bønner
hønse boullion

Bag hvidløg og chilipeber i ovn, og blend med bønner fra dåse, olie, rosmarin og hønseboullion
--------------------------------------
Godt brød med hvidløg, olivenolie, tomat og havsalt

Godt brød ristet og serveret med hele hvidløg, hele friske tomater, en lille skål med god olivenolie og havsalt, ved servering gnider folk selv halve hvidløg, halve tomater, putter lidt olivenolie på og drysser med salt til sidst
--------------------------------------